Så tager vi hul på det lidt mere teoretiske stof…
Dagen bar mest præg af, at underviseren fortalte og forklarede de forskellige teorier – der var dog lidt gruppearbejde ind i mellem. Igen bliver deltagerne udfordret, da mange har svært ved at se meningen med meget af stoffet – det virker som om det er lidt svært, at overføre til egen praksis.
Dette kommer til udtryk i mange og lange diskussioner, der må forsvares og uddybes af underviseren. Det er godt med lidt debat, men det må være umådelig svært for underviseren, at få noget flow i lektionerne. Dette belyser unægteligt, hvor vigtigt det er, at undervisningen kan overføres til egen praksis – at man kan se en mening med ”galskaben”.
Undervisning er det underviseren giver, og eleven modtager. Læring er det der sker inde i hovedet på eleven. Det er forskellen – sådan meget simpelt sagt.
Her er lidt definitioner jeg måske kan bruge senere.
”Undervisning er et samarbejde mellem underviser og deltager om, at nå et bestemt mål”
Trampe Madsen
”Læring er indre processer der foregår inde i det individ der forsøger at lære noget nyt”
DPU
Vi rundede også forskellen på, at undervise voksne og børn. Her blev det nævnt, at voksne har utrolig meget ”tavs” viden som de har fået gennem livet, erfaringer og allerede tilllærte kompetencer. De vil altså gerne være en del af læringsprocessen.
Illeris læringstrekant:
Der skal være sammenhæng i trekanten, og ikke ét element kan stå alene.
To faktorer der har indflydelse på tilegnelsesprocessen er:
- Deltagernes forståelse
- At man kan aktivere det deltagerne ved og kan i forvejen
I forlængelse af illeris læringstrekant, så tale vi om de forskellige læringsprocesser i konstruktivistisk læringsteori (Piaget).
Assimilativ læring: Det er simpel læring – det ligner noget man allerede ved/kan – den er tilføjende.
Akkomodativ læring: Det er overskridende læring- det er komplex. Noget nyt som man ikke passer ind i det man kan i forvejen.
Transformativ læring: Det er expansiv læring – eksistentiel. Her ændre man sine mønstre, det er noget helt nyt, som nødvendigvis kræver store ændringer.
Dernæst talte vi om Bjarne Wahlgren og hans tre grundmotiver for at deltage i undervisning:
- Målorientering
- Aktivitetsorientering
- Læreorientering
Hvorfor går man til undervisning – hvad er motivet?
Det sidste vi rundede i dagens undervisning var temaet ”når undervisningen glipper”.
Her var der tre hovedkategorier:
- Fejllæring – når vi lærer noget som er helt eller delvist forkert
- Læringsforsvar – Knytter sig til motivation og drivkraft i illeris læringstrekant. Det er noget som er udviklet på forhånd – inden læringssituationen. Det kan være identitetsforsvar i form af noget der potentielt kan true den måde man er og arbejder på. Det kan også være i form af ambivalens. Her kan man måske ikke se meningen med det, eller også kan man, men orker det bare ikke lige nu. Læringsforsvar kan være svært at håndtere, da det er noget som allerede er der, når deltageren dukker op, ligesom det kan være noget der stikker dybt hos personen.
- Læringsmodstand – Det er i modsætning til læringsforsvar, noget der udvikles i læringssituationen, og har noget at gøre med samspillet og samspilsprocessen mellem underviser og deltager. Dette kan være grobund for kreative og udfordrende læring, så derfor skal man ikke forsøge at bremse modstanden, men derimod hjælpe individet med at udvide horisonten, og se nye veje – det er her man virkelig kan flytte noget, og skabe ny læring (akkomodativ og transformativ læring).
Dagen i dag har været med blandede følelser. På den ene side er jeg glad for, at vi har taget hul på det teoretiske stof, og at vi har fået bøger (endelig), men på den anden side, så kan jeg heller ikke lade være med at tænke på vores portfolio. Jeg kan har ikke styr på, hvad det endelige produkt skal indeholde, og det fylder lidt. Jeg ser frem til en snarlig afklaring på dette.
WipWapWup 